H+H har været en investering i en overtagelseskandidat, sekundært i en turn-around case. H+H er nr. 2 indenfor produktion af porebeton med stærke markedspositioner i UK, Tyskland, Østeuropa og Norden. Xella har i lang tid været interesseret i at overtage H+H. De tyske konkurrencemyndigheder har 14, marts 2011 imidlertid forbudt en mulig fusion mellem Xella og H+H. Xella overvejer at appellere afgørelsen. Offentliggørelsen af de tyske konkurrencemyndigheders afgørelse førte til kursfald i H+H på op mod 20%, hvorved overtagelsespræmien blev presset ud af aktiekursen. Som stand alone er H+H en turn-around case. Forværringen af makroøkonomien indebærer en mere langstrakt turn-around, hvor det vil tage længere tid at øge kapacitetsudnyttelsen på grund af lavere efterspørgsel. Til gengæld har Xella opgivet den intense priskonkurrence. Således er priserne i Tyskland sat op med 2 gange 10% og er nu tæt på tidligere niveauer. Xella forsøger også at hæve priserne i Polen, hvilket ser ud til at lykkes i high end segmentet (30% af H+H omsætning i Polen). Det iværksatte nye omkostningsprogram på 75m med fuld virkning i 2011 er dog i sig selv ikke nok til, at H+H får sorte tal. En normalisering af priserne og en bedre kapacitetsudnyttelse er en forudsætning. Det er vores vurdering, at H+H tidligst kan opnå en positiv indtjening i 2013. På trods af de dårlige indtjeningsudsigter vil H+H generere et positiv cash flow, især hjulpet på vej af et meget lavt investeringsbehov. Som stand alone har H+H et beskedent kurspotentiale på kort sigt. Genopretningen af indtjeningen som følge af turn-arounden medfører dog et pænt langsigtet potentiale, men det er usikkert hvornår aktiekursen reagerer herpå.
Læs mere om H+H International på www.hplush.dk